En valgkamp er en investering. Ikke bare økonomisk, men også i tid og energi. Hvor mange penge du har – og hvordan du vælger at bruge dem – kan få afgørende betydning for dit valgresultat. Men valgkampe er vidt forskellige. Nogle kandidater bliver valgt uden at bruge en krone. Andre bruger over 100.000 kr. og kommer aldrig i nærheden af et mandat.
Det handler derfor ikke kun om, hvor meget du bruger – men om, hvordan du prioriterer dine midler.
Vil du endnu dybere ned i kampagneøkonomi, fundraising og prioritering? Så finder du det hele i bogen Fra kampagne til konstituering – en overlevelsesguide til kommunalpolitik.
Hvad koster en valgkamp?
Der er naturligvis stor variation – men følgende poster går igen i langt de fleste kommunalvalgkampagner:
- Valgplakater og strips
- Flyers og evt. andre tryksager
- Annoncering på sociale medier
- Frivilligpleje (kaffe, snacks, t-shirts mv.)
- Merchandise (bolsjer, balloner, kopper til events)
- Licenser til værktøjer (Canva, Photoshop, Capcut eller lignende)
Mange kandidater oplever, at valgkampen ender med at koste mere, end de havde regnet med. Måske er konkurrencen hårdere end forventet. Måske opstår der behov for ekstra synlighed. Derfor er det en god idé at have en lille buffer i budgettet.
Hvad bruger andre kandidater?
Ifølge undersøgelsen Kortlægning af kandidaternes valgkamp ved kommunalvalget i 2021 (Kasper Møller Hansen og Karina Kosiara-Pedersen) fordeler udgifterne sig sådan:
- 28 % brugte slet ingen penge
- 34 % brugte mellem 1–9.999 kr.
- 11 % brugte 10.000–19.999 kr.
- 5 % brugte 20.000–29.999 kr.
- 4 % brugte 30.000–49.999 kr.
- 3 % brugte 50.000–99.999 kr.
- 1 % brugte over 100.000 kr.
Der er også store forskelle mellem partierne.
Fx brugte 64 % af Enhedslistens kandidater slet ingen penge, mens det samme kun gjaldt 14 % af Venstres kandidater og 19 % af Konservatives.
To måder at lægge budget
Grundlæggende er der to måder at lægge et valgkampsbudget på:
Behovsbaseret budgettering: Du laver en ønskeliste over kampagnens vigtigste elementer og skaffer derefter midlerne gennem egenbetaling, partistøtte eller fundraising.
Fast budget-tilgang: Du beslutter dig for et fast loft (fx 10.000 kr.) og prioriterer derfra. Du bruger med andre ord kun penge, du har.
Din tid er en investering
En ofte overset del af valgkampens økonomi er din egen tid. Hvis du har fleksible arbejdstider eller kan tage fri i slutspurten, er det guld værd. Optimalt tager du fri i 2–3 uger op til valgdagen – men mindre kan også gøre det.
Den tid bør du medregne som en del af din personlige investering i kampagnen.
Hvordan finansierer man valgkampen?
Egenbetaling: Mange kandidater dækker hele eller dele af valgkampen selv. Det giver frihed – men kan hurtigt blive dyrt. Pas på de mange små udgifter, der sniger sig ind undervejs.
Bidrag fra partiet: Nogle partiforeninger giver en grundpakke – fx 100 plakater. Andre har ingen penge. Det afhænger blandt andet af kontingentniveau, partiets størrelse og om der opkræves “partiskat”.
Fælles kampagnekasse: Nogle foreninger samler midler ind centralt blandt kandidaterne, som de så kan bruge på fælles kampagneudgifter.
Fundraising og donationer
Mikrodonationer: MobilePay gør det nemt at bede om små beløb. 50 kr. kan eksempelvis dække to plakater, mens 100 kr. rækker til en Facebook-annonce der når ca. 3.000 borgere. Hvis donationerne går til din private konto, bliver de beskattet – så det er klogere at lade dem gå til partiforeningen, som så kan refundere dine kampagneudgifter til fx. valgplakater eller lignende.
Støtte fra virksomheder: Lokale erhvervsdrivende støtter nogle gange kandidater, hvis de deler holdninger. Men vær opmærksom: Støtte bør gives ud fra at i har et holdningsfællesskab – ikke for at få dig til at skifte politisk mening.
Fagbevægelsen: I nogle partier oplever kandidater at få støtte fra fagforeninger, hvis mærkesagerne overlapper.
Naturalier: En bager, der donerer morgenbrød. En café, der låner et lokale. En mark, der må bruges til et banner. Det er ofte lettere at få end penge – og mindst lige så værdifuldt.
Afslutning
Valgkampe behøver ikke være dyre – men det hjælper at have noget at gøre godt med. Uanset om du har 5.000 eller 50.000 kr., så handler det om at prioritere din økonomi bedst muligt og bruge ressourcerne med omtanke.